Generelle

Ferguson får fire kampes karantæne

United-manager må se de næste kampe fra tribunen som straf for hans kommentarer om Alan Wiley.

Sir Alex Ferguson har fået fire dages karantæne som straf for hans kommentarer om dommer Alan Wiley efter Uniteds hjemmekamp mod Sunderland tildligere på året. Det oplyser Manchester Uniteds hjemmeside.

Straffen er betinget således, at Ferguson er henvist til tribunen til hjemmekampen mod Everton næste weekend og næste udekamp mod Portsmouth. De to næste karantænedage er suspenderede indtil udgangen af 2010/11-sæsonen, men vil automatisk blive aktiveret, hvis United-manageren igen skulle forbryde sig mod fodboldloven. Oven i kommer en bøde på 20.000 pund samt denne svada fra FA-kommissionens formand Peter Griffiths.

- Alle kommisionens medlemmer anerkender Sir Alex Fergusons meritter og status. Når det er sagt, blev det overfor Sir Alex understreget, at med den slags status følger et ekstra ansvar. Komissionen finder, at hans kommentarer ikke blot var upassende. De var stærkt upassende. Han skulle aldrig have udtalt sig, som han gjorde.