Generelle

FIFA sender støttebrev til Haiti

FIFA's præsident Joseph S. Blatter har skrevet et støttebrev til det fodboldforbundet på Haiti i kølvandet på det voldsomme jordskælv, der ramte den caribiske nation tidligere på ugen.

FIFA's
præsident Joseph S. Blatter har skrevet et støttebrev til det fodboldforbundet
på Haiti i kølvandet på det voldsomme jordskælv, der ramte den caribiske nation
tidligere på ugen.

Jordskælvet, der målte 7 på Richter-skalaen og havde sit
epicenter kun 15 kilometer uden for hovedstaden Port-au-Prince, rystede landet
tirsdag aften. Stort set alle bygninger i hovedstaden blev ødelagt, heriblandt
præsidentpaladset, og det vides endnu ikke, hvor mange mennesker er blevet
dræbt i katastrofen.

- De oplysninger, vi har
fået taler om enorme ødelæggelser i Port-au-Prince og det omkringliggende
område, og som sådan er det umuligt for os at vide, i hvilket omfang den
haitianske fodbold familie, som du repræsenterer, har været berørt, skriver
Blatter, ifølge FIFA.com, i sit brev til Yves Jean-Bart, formanden for det
haitianske fodbold forbund.

Haiti er
et af de fattigste lande i verden. Firs procent af landets befolkning på
næsten ni millioner mennesker lever under fattigdomsgrænsen på to dollars om
dagen. I 2008 blev en del af landets infrastruktur ødelagt af store orkaner,
som også forårsagede hundredvis af dødsfald.

- FIFA giver sin helhjertede støtte til de mennesker i Haiti
på denne smertefulde tid, fortsatte præsidenten for verdensfodboldens styrende
organ i sit brev.

- Vores tanker går til de mange ofre,
de sårede og deres familier.