Generelle

Glemt dansker på tavlen i Tyskland

Dennis Sørensen fik netmaskerne til at blafre, da Cottbus mødte Duisburg i den tyske 2. Bundesliga.

Den tidligere FC Midtjylland-profil, Dennis Sørensen, er mere eller mindre blevet en glemt fodboldpersonlighed i Danmark. En lang række skader har nemlig holdt danskeren fra banen igennem en længere periode, men i går var han med, da han og holdkammeraterne fra Cottbus mødte Duisburg i den tyske 2. Bundesliga.

Og angriberen havde en afgørende fod med i Cottubus-sejren, der endte med at lyde på 3-1.

Seks minutter inde i 2. halvleg var det nemlig ham, der bragte hjemmeholdet på 2-0 og dermed Cottbus et stort skridt i retning mod den samlede sejr.

Cottbus' øvrige to mål blev scoret af Nils Petersen.