Generelle

Gravesen sidder over weekenden

Thomas Gravesen er ikke blevet klar oven på sin ankelskade, og dermed er han ikke med, når Real Madrid på søndag spiller mod Levante.

Thomas Gravesen må acceptere, at han ikke får spilletid på søndag, når Real Madrid på udebane møder Levante. Den danske landsholdsspiller vred om på sin ene ankel under onsdagens træning i Madrid, og han har kæmpet hårdt for at blive klar, men efter en undersøgelse fredag blev det besluttet, at Gravesen må sidde over.
Til gengæld kan Real Madrid glæde sig over, at de igen har Walter Samuel og Guti til rådighed, de afsonede begge karantæner i weekendens storkamp mod FC Barcelona.

Gravesens plads på den centrale midtbane ventes overtaget af Borja, der tilfældigvis var impliceret i den tackling, som gjorde danskeren ukampdygtig.
Luis Figo kan for anden kamp i træk kan se frem til en bænkeplads, da Real Madrids træner Vanderlei Luxembourgo sandsynligvis igen vil stille med Raul, Ronaldo og Michael Owen i startopstillingen.