Generelle

Henry: Fortjener ikke at starte inde

Thierry Henry har ingen problemer med sin manager i FC Barcelona, der dog stadig tror på franskmanden.

Franskmanden er faldet et trin ned i hierarkiet i det catalanske, og han var endnu engang sat på bænken til sidste weekends topbrag mod Atletico Madrid.

Der er derfor blevet spekuleret i, at træner Josep Guardiola ikke længere regner 32-årige Henry som en nøglespiller på hans førstehold, men manageren har for nylig forsøgt at mase de spekulationer til jorden.

Henry, som kun har scoret to gange for Barca i denne sæson, siger at han ikke har noget problem med Guardiola, og han insisterer på at blive ved med at arbejde hårdt til træning.

- Jeg har overhovedet ikke problemer med træneren, jeg respekterer hans valg, siger Henry til L’Equipe.

- Hvis jeg havde scoret 15 mål, havde situation været anderledes. Helt ærligt, så synes jeg ikke, at jeg fortjener at spille. Lige nu er der bedre spillere end mig. Men trods det, så vil jeg arbejde som en hund til træningerne, siger en åbenhjertig Thierry Henry

Barceloan fører lige nu den spanske liga, men hullet til Real Madrid er dog blevet lukket efter weekendens nederlag til Atletico Madrid.

Henry ved at holdets formåen er vigtigere end hans personlige ambitioner.

- Holdet er det vigtigste. Barca skal vinde, ligegyldigt om jeg spiller eller ej, siger Henry, og peger på hvorfor han ikke spiller.

- På venstrekanten er jeg i konkurrence med en af de bedste spillere i verden i Iniesta og Pedro, som har scoret hver gang han har spillet eller er kommet ind. Han har haft en fantastisk sæson, så det er logisk, at jeg ikke starter inde.