Generelle

Juventus-advokat: Vi fortjente Serie C

Cesare Zaccone, advokat for tvangsnedrykkede Juventus, mener, at klubben er heldige over ikke at været røget i Serie C.

Juventus holdt torsdag mødeomkring situationen, og her var flere personer i og omkring klubben mødt op. Bl.a. præsident Cobolli Gigli, administrerende direktør Jean-Claude Blanc, advokat Cesare Zaccone samt alle aktionærer.

Mange af aktionærerne var meget utilfredse med, at klubben accepterede tvangsnedrykning til Serie B. Men Zaccone, der forsvarede klubben i retsalen, forstår dem ikke. Han mener, at slap billigt i forhold til at ryge ned i Serie B.

- Formentlig var der mange af dem, der ikke forstod alvoren i det. De har ikke forstået situationen. Alle de anklager og beviser, der var rettet mod Juventus og i særdeleshed Luciano Moggi og Antonio Giraudo, var nok til at sende os i Serie C, siger advokaten ifølge Channel4 og fortsætter:

- Vi fortjente Serie C, så det var godt for os, at vi kom i Serie B. Jeg forstår udmærket godt aktionærerne, og vi vil gøre vores bedste for at få Juventus tilbage i Serie A, slutter han.

Klubben er efter syv kampe i Serie B stadig ubesejrede, og holder de stimen, så rykker de uden tvivl op igen.