Generelle

Kent Nielsen: Stærk mentalitet

Kent Nielsen og Louay Chankos kommentarer efter AaBs sejr tidligere på dagen.

AaB hentede i eftermiddags en sejr, da ukrainske Metalurh Zaporizhya blev besejret i en træningskamp med 3-2.

Efter opgøret var cheftræner Kent Nielsen godt tilfreds.

- Det var en meget træt trup, vi så på banen i dag, og det har de mange træninger selvfølgelig skylden for. Jeg synes, det er stærkt, at vi trods en ikke tilfredsstillende indsats, hvor ikke meget hang sammen, alligevel har mentaliteten til at hente sejren til sidst, og mange af de indskiftede gjorde det godt, siger Kent Nielsen til klubbens officielle hjemmeside og fortsætter:

- Det var ikke planlagt, at vi skulle benytte så mange indskiftninger i dag, men allerede tidligt kunne man se, at vi manglede kræfter, konstaterede Kent Nielsen.

Louay Chanko bragte AaB på 1-0 efter seks minutters spil, og efter kampen havde syrieren følgende kommentar.

- Det var ingen god kamp i dag, og vi havde vel ikke mange afleveringer i træk.Vinden drillede også noget i dag, men ellers var det bare positivt, at vi vandt, lyder det fra Louay Chanko.