Video : Tipsbladet
Generelle

Legende angriber Neymar: Et elendigt forbillede

Den tidligere Real Madrid-boss Vicente del Bosque mener, at Neymar er et yderst tvivlsomt forbillede. Trænerlegenden mener dog, at brasilianeren er bedre end Kylian Mbappé.

Real Madrid har efter salget af Cristiano Ronaldo ledt efter klubbens næste superstjerne, og den spanske storklub er gentagne gange blevet sat i forbindelse med PSG-duoen Neymar og Kylian Mbappé.

At hente bare én af de to vil i sig selv være vanvittigt dyrt, så madrilenerne er med al sandsynlighed nødt til at vælge.

Og ifølge den tidligere cheftræner for Real Madrid og det spanske landshold, Vicente del Bosque, bør hovedstadsklubben gå efter brasilianeren.

- Af Mbappé og Neymar kan jeg bedst lide Neymar lige nu. Han roder sig ud i meget bullshit, og han er et elendigt forbillede. Men som spiller er han glimrende, lyder det ifølge AS fra Del Bosque.

Skal slibes til
Trænerlegenden ser dog en lys fremtid for Mbappé.

- Mbappé har kvaliteterne til at blive Messis og Ronaldos arvtager. Men han skal stadig slibes lidt til.