Generelle

Norge håber på tidernes sensation

Norge har været fuldkommen knockoutet i VM-kvalifikationen længe, men nordmændene bliver ved med at holde liv i et spinkelt håb.

Lørdag troede man igen, at alt teoretisk håb var ude. Men nej. Nu har en norsk fodboldjournalist på avisen VG fundet ud af, at Norge fortsat kan undgå at blive dårligste toer og dermed komme i playoff.

Det sker, hvis Sverige og Albanien spiller uafgjort, samtidig med at Malta vinder med mindst fire mål i Portugal. Et sådant udfald vil gøre Sverige til dårligste toer, da kampe mod gruppens bundprop ikke tæller med.

Desværre for Norge har Malta kun vundet fire kvalifikationskampe i historien. De har endnu ikke scoret i denne VM-kval.