Video : Tipsbladet
Generelle

Ny Arsenal-stjerne stolt og overrasket over gigantisk prisskilt

Nicolas Pépé er smigret over, at Arsenal betalte så mange penge for ham, men vil ikke prøve at leve op til prisskiltet. Han fokuserer i stedet på at vinde titler med sin nye klub

Arsenal slog i sommerens transfervindue klubbens transferrekord, da de betalte 80 millioner pund, cirka 670 millioner kroner, for at hente ivorianske Nicolas Pépé i Ligue 1-klubben Lille. Siden har den kreative kantspiller i flere glimt givet prøver på sin evner og store talent, og i et interview med Canal Football Club reagerer han nu selv på den vilde pris, som hans nye arbejdsgiver måtte slippe for at købe ham fri.

Og selvom han han da tænker over det, er han målsætning ikke at leve op til prisskiltet. Hans målsætninger gælder i stedet på hele holdets vegne.

- Det er rart og smigrende, men det var ikke mig, som bestemte den pris. Det er smigrende, men jeg tænker slet ikke på det. Jeg kom til Arsenal fordi, jeg er ambitiøs og vil vinde titler. 

Venner, familie og 22-årige Nicolas Pépé selv var overraskede over den høje salgspris, men han gør sit bedste for ikke at tænke på den når han spiller.

- Jeg var også overrasket fordi, det betyder, jeg er kommet langt. Så det er et spørgsmål om stolthed for mig. Men, det er noget, jeg hurtigt lægger til side for at koncentrere mig om fodbold, fortæller han.

Nicolas Pépé har fået spilletid i alle Arsenals Premier League-kampe i denne sæson, hvilket har kastet et enkelt mål af sig. I aften kommer han og Arsenal på en svær opgave, når Manchester United venter på Old Trafford. 

I afspilleren øverst i artiklen kan du se et eksempel for Nicolas Pépés vilde evner med en bold.