Generelle

Onyszko afvist i England

Det blev ikke til en kontrakt i første forsøg for Arek Onyszko. Sponsorerne skræmte angiveligt Plymouth væk.

Arek Onyszko er fortsat uden kontrakt. Den polske målmand, der sidste år blevet fyret i FC Midtjylland efter sine bøsse-udtagelser i bogen "Fucking Polak", blev ikke tilbudt en kontrakt i engelske Plymouth, hvor målmanden har været til prøvetræning i denne uge. Onyszkos agent mener, at klubben har ladet sig påvirke af udefrakommende pres.

- Klubben fik nogle opringninger fra forskellige folk, hvor de blev truet med sanktioner. Jeg tror, nogle sponsorer trykkede på nogle knapper. Det betød i hvert fald, at klubben trak sig, forklarer Arek Onyszkos agent, Nicola Juric, til Ekstra Bladet.

Han var meget overrasket over reaktionen, fordi klubben kendte til polakkens bogudgivelse og fortid.

- Klubben kendte alt til det, som Arek havde skrevet i bogen. Derfor er det overraskende, at tingene er endt, som de er, siger Juric.

Arek Onyszko er vendt tilbage til Danmark og Århus, men den stolte polak har ifølge agenten ikke tænkt sig at smide målmandshandskerne fra sig i første omgang.