Generelle

Pires i straffeboksen efter tilsvining

La Liga-klubben Villarreals problemer fortsætter. Nu er Robert Pires idømt karantæne for tilsvining.

Champions League-deltagerne har haft en rædselsfuld sæson, hvor man endnu ikke har vundet en kamp i La Liga i 7 forsøg. Senest blev det søndag til et ydmygende nederlag til bundklubben Xerex, og oven i nederlaget må VIllarreal undvære deres franske veteran Robert Pires i næste kamp i ligaen. Den tidligere Arsenal-stjerne er nemlig blevet idømt en karantænedag for at have svinet dommeren til efter 2-1 nederlaget til oprykkerklubben.

Dommer Rubinos Perez anerkendte nemlig Xerex' sejsmål i slutminutterne af kampen, selvom flere mente, at der var hånd på bolden. Og det fik altså Pires til at tænde af på dommeren.

Villarreal kommer i aften på en svær kamp, når man ude møder Chelsea i Champions League.