Generelle

PSG henter rivalernes keeper

Nicolas Douchez skifter efter denne sæson Rennes ud med hovedstadsklubben Paris Saaint-German.

I den franske liga ligger har Rennes gjort en god figur, og holdet ligger på nuværende tidspunkt på en femteplads.

I fremtiden må holdet dog undvære deres normale førstemålmand, Douchez, da han fra næste sæson i stedet tørner ud for PSG.

- Han ringede til mig søndag og sagde, at han ikke vil forlænge med Rennes. Vi var ellers ikke langt fra en aftale, lyder det fra Rennes sportsdirektør, Pierre Dreossi i følge RMC.

Den franske målmand vil underskrive en tre-årig kontrakt med Paris, men selvom han skifter til rivalerne, bærer hans nuværende klub ikke nag.

- Paris er i hans hjerte. Jeg gav ham en deadline, der hed søndag aften, og der tog han så beslutningen. Det må vi respektere, og jeg bebrejder ham intet. Han var fri til at gøre, hvad han vil, udtaler Dreossi.

Douchez har spillet i Rennes siden 2008.