Generelle

Skoubo for dyr til Roda

Roda har mere end svært ved at finde de penge det koster at tilknytte Morten Skoubo permanent.

Morten Skoubo danner til dagligt angrebsmakker med Mads Junker i Roda, og den tidligere Brøndby-spiller har præsteret en fin sæson og har indtil videre scoret fem ligatræffere i den hollandske Eresdivision.

Skoubo er oprindelig ejet af FC Utrecht, hvorfor han blot spiller i Roda på en lejefatale, men den hollandske klub har aldrig lagt skjul på, at de gerne vil tilknytte danskeren permanent.

Men hvis man skal tro Voetbal International, har den plan lange udsigter. Roda er nemlig ikke i stand til at imødekomme de finansielle krav, der er i forbindelse med at tilknytte den danske angriber permanent.

Roda nægter dog at give helt op og vil ifølge det hollandske medie forsøge til det sidste at få en aftale på plads.