Generelle

SønderjyskE mangler 10 mio. kr.

Superligaklubben SønderjyskE skal have fundet ca. 10 millioner indenfor de næste 3 uger for at undgå kraftige nedskæringer.

Klubben, der fortsat står uden en hovedsponsor, kan i modsat fald se frem til at skulle sælge klubbens bedste spillere og drosle de sportslige målsætninger kraftigt ned.I går meldte endnu en virksomhed sig imidlertid med støtte til 'Projekt Superligafodbold i Sønderjylland', så SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen tror stadig på, at det lykkes at finde de mange penge.

- Jeg skal tro på det, og det gør jeg også. Vi er nået et stykke af vejen, men vi må også erkende, at der stadig er langt til målet. Vi er meget taknemmelige for den opbakning, som vi møder rundt omkring, men vi sukker efter det store gennembrud, siger Klaus Rasmussen til JydskeVestkysten.

Klubben er fortsat i dialog med 10-15 virksomheder med henblik på at få en ny hovedsponsor.