Generelle

Solbakken: Flere angrebskasser

FCK-træner Ståle Solbakken efterlyser nu flere mål fra sine tre angribere Ailton Almeida, Dame N'Doye og Cesar Santin, der alle har haft målkrise i efteråret.

- De har alle tre trænet godt de seneste tre uger, så nu er der ingen undskyldninger længere. Jeg forventer også, at det begynder at vende for dem snart, og at de leverer mål, udtaler Solbakken ifølge TV2 Sporten.

Det bliver dog ikke nemmere for de tre angribere i den kommende tid, idet FC København torsdag møder selveste PSV Eindhoven på udebane i Europa League.