Generelle

Straf venter Barca og Chelsea

Både FC Barcelona og Chelsea kan imødese en straf efter tirsdagens opgør i Champions League i Spanien.

Chelsea bliver straffet, da klubben fik seks gule kort og dermed flere end de fem, der automatisk udløser en straf fra UEFA.

Der venter også Barcelona en straf efter hjemmeholdets tilhængere kastede flasker på banen efter kampen, hvor Chelsea udlignede i overtiden til 2-2. Straffene til de to hold afgøres ud fra indberetningerne fra kampens dommer og den tilstedeværende UEFA-observatør.