Generelle

Togo spiller alligevel

På trods af at både spillere og Togos regering har udtalt, at landet ikke vil deltage i African Nations Cup, vil holdet alligevel deltage i turneringen.

Det blodige angreb på Togos spillerbus i fredags kostede fire livet. Det betød i første omgang, at holdet trak sig fra turneringen. Men nu udtaler to spillere ifølge BBC, at holdet vil spille.

- Vi har haft en møde med hele delegationen, og vi har besluttet at gå på banen på mandag og spille mod Ghana, siger Alaixys Romao.

- Vores regering er ikke nødvendigvis enige, men vi er fast besluttede på at spille denne turnering. Hvis vi spiller, så bliver det for dem, siger han yderligere.

Beslutningen af ifølge en anden spiller taget af hele holdet.

- Det er en beslutning taget næsten enstemmigt, siger Thomas Dossevi.

- Vi er alle sønderknuste, det er ikke længere en fest. Men vi vil vise vores nations farver og at vi er mænd, fortsætter han.

En talsmand for Afrikas fodboldforbund, CAF, kan dog ikke bekræfte Togos deltagelse.

- Jeg ved ikke noget. Jeg har ikke hørt noget, siger han ifølge BBC.