Generelle

Topholdet tabte i Spanien

Valencia tabte 3-2 ude mod Celta Vigo og satte dermed førstepladsen i Primera Division over styr.

David Navarro bragte ellers Valencia i front kort før pausen, men fra det 45. til det 56. minut grundlagde hjemmeholdet sejren med tre træffere. Fernando Morientes reducerede til slutresultatet 3-2 med sit femte sæsonmål i seks kampe.

Senere søndag spilles det spændende topopgør mellem FC Barcelona og Sevilla på Camp Nou.