Generelle

Udenrigsminister hjælper med svær transfer

Den svenske klub GAIS søger nu kvalificeret hjælp til en transfer fra Saudi Arabien.

Den svenske klub GAIS har på det seneste arbejde for at få brasilianeren Wanderson til Allsvenskan fra den saudiarabiske klub Al-Ahli.

Wanderson skiftede sidste år til klubben i Saudi Arabien fra GAIS, men opholdet har ikke været nogen succes for brasilianeren.

Men Al-Ahli har vist sig at være svære at forhandle og komme i kontakt med, og dermed har GAIS allieret sig med en GAIS-fan, der tidligere har arbejdet som diplomat og været udenrigsminister i Sverige.

- Hvis jeg kan hjælpe, vil jeg naturligvis gøre det. Men jeg tror ikke, at mine saudiske kontakter findes i fodboldmiljøet, siger den forhenværende udenrigsminister Jan Eliasson til Göteborgs-Posten.

Det svenske transfervindue lukker midnat mellem torsdag og fredag, og derfor har Göteborg-klubben travlt med at få Wanderson hjem.