Generelle

Vejle-talent: Stor oplevelse med græsk prøvetræning

Vejle Boldklubs Kim Elgaard var i den forgangne uge til prøvetræning i Panathinaikos. Det gik godt for det 18-årige Vejle-talent.

18-årige Kim Elgaard trænede i sidste uge med Panathinaikos' akademi. Ialt seks dages træning blev det til i det græske, og det er en glad Elgaard, der er vendt tilbage til Nørreskoven.

- Det var en helt fantastisk oplevelse, og det fedeste, jeg har prøvet.
Det var helt vildt. Træningen og spillerne havde helt klart et vist niveau, men jeg føler
ikke, at jeg faldt igennem. Jeg kunne godt være med, og jeg synes det
gik godt, og opholdet i Panathinaikos har givet mig et skub siger Kim Elgaard til Vejles hjemmeside.

Onsdag var Vejle-spilleren på tilskuerpladserne til Panathinaikos' afsluttende gruppekamp i Europa League. En kamp, som grækerne vandt med 3-0 over Dinamo Bukarest.

- Selvom der ikke var fuldt hus, var der mange mennesker og en rigtig god stemning, fortæller Kim Elgaard.

Det er den tidligere Panathinaikos-spiller, René Henriksen, der har formidlet kontakten mellem Kim Elgaard og den græske klub.

-