Video : Tipsbladet
Generelle

Zidane sår tvivl om fremtid: Jeg er Real-træner i dag, men det kan ændre sig

Zinedine Zidane vil ikke afvise, at han snart kan være fortid i Real Madrid.

Forholdet mellem Zinedine Zidane og Florentino Perez skal angivelig være ved et bristepunkt, og den franske klublegende er på det seneste blevet kædet sammen med Juventus, hvor Maurizio Sarri sidder løst i sædet. 

Zidane afviser dog, at han har modtaget nogen henvendelse fra Torino-mandskabet. 

- Nej, nej... Ingen har kontaktet mig, og jeg ved intet om det. I ved hvordan det er, folk siger mange ting. Men der er ikke noget om det. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, lyder det fra Zidane ifølge Goal

Samtidig ønsker Zidane dog ikke ligefrem at vie sin fremtid til Real Madrid.

- Ja, jeg føler mig støttet af klubben, det er klart. Vi trækker alle sammen i samme retning, alle os, der arbejder her. Men derudover, ved jeg godt, hvordan tingene fungerer. Jeg er træner for Real Madrid i dag, men i morgen kan det ændre sig. 

Zidane og Real Madrid gæster i morgen Real Betis, hvor de skal forsøge at bevare eller udbygge deres føring i La Liga.