Premier League

Angriber vil sænke sit favorithold

Det er en Boxing Day med blandede følelser, når en tidligere Manchester United-spiller løber ind på Anfield i aften.

Selvom Sylvan Ebanks-Blake har været gennem Manchester Uniteds ungdomsakademi, så er den 23-årige angriber stor Liverpool-fan og i aften kan han gøre ondt værre mod sit favorithold.

Efter et udlån til Manchester Uniteds samarbejdsklub i Belgien, Royal Antwerpen, fortsatte Ebanks-Blake i Plymouth Argyle, hvor målene kom i en lind strøm.

Siden 2008 har angriberen været i Wolverhampton, hvor det er blevet til mere end ét mål i hveranden kamp. I aften skal Wolves så møde kriseramte Liverpool på Anfield og det er noget helt specielt for Ebanks-Blake.

- Det er en stor ting for os alle sammen, men som fan af Liverpool, da man voksede op, så er det kæmpe oplevelse, siger Ebanks-Blake til Birmingham Mail og fortsætter:

- Jeg beundrede spillere som John Barnes og Ian Rush i slutningen af hans karriere, og siden hen Michael Owen og Steve McManaman, som ung.

Der er dog andet på spil for angriberen end Liverpools ære. Storklubben har tabt ni af de seneste 17 betydende kampe.

- Vi er her for at spille kampen og ikke for oplevelsen. Jeg tager dertil for at gøre et arbejde for Wolves. Det vil betyde noget for alle at score foran The Kop. At vinde der vil være stort for os alle sammen, slutter Ebanks-Blake.

Kampen på Anfield i Liverpool spilles kl 18.30.