Premier League

Chelsea planlægger sensationelt bud

Ifølge The Sun planlægger Chelsea-ejer Roman Abramovich et vanvittigt bud på Arsenals anfører, Cesc Fabregas.

Der findes de realsitiske - og der findes de mere urealistiske rygter. Dette kan høre til den sidste kategori. Den engelske tabloidavis The Sun skriver i dag, at Chelseas russiske ejer, Roman Abramovich, planlægger et sensationelt bud på 440 millioner kroner på Arsenals anfører Cesc Fabregas.

Roman Abramovich vil forsøge sig med et bud på VM-vinderen til sommer, men han kan efter al sandsynlighed forvente konkurrence fra FC Barcelona, som igennem længere tid har været vilde efter midtbanespilleren.

Arsenals manager, Arsene Wenger, klistede sidste sommer et prismærke på Cesc Fabregas med et pålydende på hele 530 millioner kroner. Om Roman Abramovich vil strække sig så langt, finder vi måske ud af, når transfervinduet igen åbner. Hvis russeren da beslutter at byde.