Premier League

Fabregas atter skadet

Cesc Fabregas er atter løbet ind i en skade.

Cesc Fabregas har vadet fra den ene skade til den anden i denne sæson, og det ser han ikke ud til at stoppe med foreløbig. Spanieren gjorde comeback for Arsenal i tirsdagens Champions League-kamp mod Barcelona, men nu er den gal igen.

- Han er ude de næste to kampe, fortalte Arsene Wenger i dag på et pressemøde.

Dermed misser spanieren Arsenals uhyre vigtige FC Cup-kamp mod Manchester United i weekenden. Denne gang er det en forstrækning, der er synderen.