• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Den japanske playmaker bliver med stor sandsynlighed snarligt præsenteret som Manchester Uniteds første sommerindkøb.

Af Ronni Vester

Det lykkedes ikke Manchester United at slå Chelsea i kampen om det belgiske stjerne-frø Eden Hazard, og derfor har ”De røde djævle” nu kastet fokus over på en anden offensiv-spiller.

Ifølge Manchester Evening News bliver Dortmund-stjernen Shinji Kagawa præsenteret som ny spille på Old Trafford inden for de næste 48 timer. Manchester United skulle således være klar til at betale 14 millioner £ for den japanske landsholdsspiller, som var med til at sikre Dortmund the double i Tyskland i denne sæson.

Alex Ferguson har længe været på udkig efter ungdommelig forstærkning på midtbanen, hvor aldrende spillere som Paul Scholes og Ryan Giggs huserede i sidste sæson. Sir Alex er en stor beundrer af den japanske tekniker, der skal bibringe den kreativitet, som United-holdet til tider manglede i sidste sæson.

Kagawa kom til Dortmund i 2010 fra Cerezo Osaka i hjemlandet, og han har i denne sæson nettet 14 gange for Ruhr-klubben.