Premier League

King Kenny bliver Sir Kenny?

Kenny Dalglish vil bliver måske Sir Kenny Dalglish.

Sir Kenny Dalglish. Det kan meget vel være det navn, som Liverpool-manageren skal bære i fremtiden. Men i modsætning til hans nuværende "King Kenny" er dette ikke blot et kælenavn.

Et forslag vil nemlig blive indleveret til det engelske parlament om, at Kenny Dalglish bliver Sir.

Nyheden blev breaket på Anfield Road i går under en mindehøjtidelighed for ofrene for tragedien på Hillsborough. Efter ulykken, der skete for præcis 22 år siden, deltog Kenny Dalglish i mange af de afdødes begravelser og for mange står han som et symbol for den forfærdelige tragedie i 1989.

Så da det blev meddelt over højtalerne på Anfield, at man vil forsøge at gøre Kenny Dalglish til Sir, blev det modtaget af højlydt jubel fra The Kop.