Premier League

Mancini snakker fremtid med Juventus

To dage efter Manchester citys ydmygende nederlag til Liverpool den 11. april mødtes City-manager Roberto Mancini med repræsentanter fra Juventus.

Ved mødet, der fandt sted i London, skulle Mancini have fortalt, at han er interesseret i at stå i spidsen for Juventus i næste sæson. Ifølge Daily Mirror er planen, at de to involverede parter skal mødes igen inden FA Cup Finalen den 14 maj.

Mancinis krav for at returnere til Italien er angiveligt, at Juventus stiller et stort transferbudget til rådighed inden næste sæson. Juventus har lovet Mancini at vende tilbage med deres planer for sommerens transfervindue.

Roberto Mancini har været manager i Manchester City siden 2009, hvor han overtog jobbet fra den fyrede Mark Hughes. Han har tidligere i sin karriere stået i spidsen for Inter, Lazio og Fiorentina, og noget kan altså tyde, at vi snart igen ser ham i rollen som træner i Serie  A.