Premier League

Mancini usikker på Tevez

City-manager Roberto Mancini kan ikke garantere, at Carlos Tevez fortsætter som Manchester City-spiller.

Under stor opmærksomhed skiftede Carlos Tevez for halvandet år siden fra Manchester United til Manchester City, og siden dengang har argentineren stort set ikke forladt spotlyset.

På banen har han været en stor succes med masser af mål, men der har også været en masse rygter omkring angriberen, der blandt andet har været meldt på vej til Real Madrid og hjemlandet Argentina i en karrierenedtrapning. City-manager Robert Mancini ved da heller ikke, hvor længe han har Tevez i sin trup.

Læs også: Officielt: Tevez vil sælges:

- Jeg ved det ikke. Jeg er på Tevez' vegne, for han har scoret 50 mål for Manchester City, og jeg håber, han kan fortsætte med at score, men i fodbold er det umuligt at vide, hvad der sker i fremtiden. Jeg håber, Carlos fortsætter med at spille her, siger Mancini ifølge

Sky Sports

.

Mancini vil dog hellere fokusere på hele holdet og udfordringerne i sæsonen end på Tevez' mulige udlængselstrang.

- I øjeblikket fokuserer jeg på spillet, ikke andre ting. Jeg fokuserer på ligaen og cupturneringerne. I øjeblikket er Carlos her, han spiller for Manchester City, siger Mancini.

Næste opgave for Mancini, Tevez og Manchester City er i Europa League torsdag, hvor Aris Thessaloniki besøger Manchester. Første opgør endte 0-0.

Læs også: Tevez elsker Manchester City: