Premier League

Point til alle London-holdene

Det var dog de små af slagsen, der fik mest grund til at juble.

Næsten alle London-holdene var tidligt i aktion 2. juledag, men det var de mindre glamourøse, der fik mest for pengene. Chelsea og Tottenham formåede ikke at få bolden i nettet mod henholdsvis Brimingham og Fulham, der også hører til i hovedstaden.

Begge kampe sluttede målløse. Naboerne fra West Ham fik til gengæld fuld gevinst i bundbraget mod Portsmouth. Først på den tidligere Livorno-spiller Alessandro Diamantis straffesparksscoring midt i første halvleg. En forseelse begået af Hayden Mullins på Luis Jimenez, der har en fortid i blandt andet Inter.

Kort før slutfløjtet sender Jimenez et frispark i feltet og her dukker Radoslav Kovac op og sender med hovedet bolden i mål til 2-0. Med sejren kommer West Ham over nedrykningsstregen, hvorimod hverken Tottenham eller Chelsea kan brude det ene point til meget. Fulham og Birmingham får derimod konsolideret deres placering i den bedste halvdel. Se stillingen i Premier League HER!

I The Championship fik de to London-hjemmehold, QPR og Crystal Palace, også tre point, da det blev til henholdsvis 2-1 og 3-1 over Bristol City og Ipswich.

Watford, der ligger i periferien af Storlondon, måtte som de to Premier League-tophold nøjes med 0-0, da Nottingham Forrest kom på besøg. Med det resultat er gæsterne nu oppe på 15 kampe i træk uden nederlag og indtager andenpladsen i ligaen efter Newcastle, der fik 2-2 ude mod bundholdet Sheffield Wednesday.

West Bromwich kan dog nuppe andenpladsen med bare et enkelt point, når de tager mod Petersboroug kl 16. Se stillingen i The Championship HER!