Premier League

Scholes: Rooney blev syndebuk

Den engelske veteran hylder sin holdkammerat efter en svær periode.

Op til VM i Sydafrika var England nævnt som en af outsiderne til titlen, og Rooney var spået en stor slutrunde.

Ingen af delene gik dog nogensinde i opfyldelse, for allerede efter 1/8 finalerne var det farvel til England og Rooney.

Efterfølgende var den engelske presse efter navnligt Rooney for ikke at have levet op til forventningerne, men det mener Scholes ikke var fair.

- Han har skulle høre på det lige siden VM. Det virker til, at han blev udråbt som syndebuk, for hvad der skete, og det er ikke retfærdigt, når der er 22 andre spillere på det engelske landshold, siger han i et interview med United Review.

Rooney var i efteråret også langt fra fordums styrke, men i de seneste par kampe har den 25-årige angriber fået gang i målscoringen igen, med sejrsmålet mod Chelsea og et hattrick mod West Ham.

- Wayne viste mod West Ham, hvorfor det er, han spiller hver weekend. Han viste, hvad han er i stand til, og han leverede en afgørende optræden for os.

Manchester United vista i lørdagens kamp mod Fulham, at de også kan uden den karantæne ramte Rooney, da de vandt en sikker 2-0 sejr.