Premier League

Spillegæld giver ny kontrakt

Thomas Sørensens kollega i Stoke Matthew Etherington forventes at forny sin kontrakt, efter det kom frem, at han skylder et millionbeløb til bookmakere.

Matthew Etherington har været en nøglefigur på Stokes hold i denne sæson. Så på den måde har fløjspilleren gjort sig fortjent til at forlængelse af sin kontrakt.

Men den overordnede grund til en forlængelse, synes at være The Potters' ønske om at hjælpe sin spiller ud af den personlige krise.

En kilde tæt på spilleren afslører, at Etherington skylder flere hundredetusinde pund til bookmakere. Til sammenligning anslås det han får 20.000 pund om ugen(ca. 160.000 kr.,red.). Det skriver The Guardian.

Det er ikke første gang, Etherington er i gamblingproblemer. Da han spillede for West Ham lånte han godt 2.5 mio. kr. af klubben til at dække dele af spillegælden.

For at få den 28-årige englænder ud af gælden, formodes det at den kommende kontrakt går ud på, at en vis del af lønnen vil gå direkte til at dække gælden.