Premier League

Sturridge kan koste Chelsea 150 mio.

Chelsea skal betale minimum 30 mio. kroner for den unge angriber, der allerede har fundet vej til nettet i sin nye klub.

Det kan vise sig at blive en dyr forretning for Chelsea at hente Daniel sturridge hos konkurrenterne fra Manchester City. En sportsdomstol har fastsat, at London klubben skal betale 30 millioner kroner for den 20-årige angriber, som de hentede på en fri transfer.

På grund af spillerens unge alder er City berettiget til en kompensation, men parterne kunne ikke blive enige og en domstol bestående af repræsentanter for Premier League, spillerforeningen og sammenslutningen af liga-managers.

Chelsea ville ikke betale et beløb der ikke oversteg 25 millioner kroner, mens Manchester City forlangte over 40 millioner plus diverse tillæg alt efter antal spillede kampe.

Det hele endte med, at Chelsea skal betale 30 millioner kroner og efterfølgende 415.000 kroner når Sturridge runder henholdsvis 10, 20, 30 og 40 kampe samt 8,3 millioner kroner, hvis Sturridge får en landskamp for England. Det kan i alt blive til ca. 54 millioner kroner for spilleren, der har en årsløn på 25 millioner kroner.

Daniel Sturridge har skrevet en fireårig kontrakt med de engelske vicemestre og kan i alt koste den nyrige klub næsten 154 millioner kroner, hvis den mørke angriber bliver tiden ud på Stamford Brigde, spiller 40 kampe og når at optræde i nationaldragten.

Skulle Sturridge blive solgt skal Manchester City have 15% af en eventuel salgssum, men det er dog ikke kun Manchester-klubben, der er berettiget til penge. Covetry City skal have 10% af det hele.