Premier League

Tvivl om Bendtners skade

Nicklas Bendtner fik en lyskeskade i sidste weekend mod Tottenham, og skaden er stadig så hævet, at det er umuligt at sige, hvor længe danskeren må sidde udenfor.

Nicklas Bendtner måtte i slutningen af 1. halvleg mod Tottenham bytte plads med kroatiske Eduardo og se resten af kampen fra bænken, da den danske angriber fik ondt i lysken.

Læs også: Bendtner scorede ugens bedste

Arsenal-manager Arsene Wenger har sagt, at han gætter på en måneds pause til Bendtner, men ifølge både Arsenals presseafdeling og Bendtners agent, faderen Thomas Bendtner, er det for tidligt at sige, hvor længe den blonde dansker må sidde udenfor.

- Vi ved det ikke endnu. Skaden skal først falde til ro, før man kan se noget på scanningerne. Hvad der så yderligere skal ske er uklart. Dit gæt er lige så godt som mit, siger Thomas Bendtner til tipsbladet.dk.

Nicklas Bendtner har scoret tre mål i 13 kampe for Arsenal i denne sæson. Angriberen har allerede meldt afbud til landskampene mod Sydkorea og USA senere på måneden.

Du kan læse mere om lyskeskader ved at klikke her.