Premier League

Van Persie i topform igen

Arsenal holder snor i Manchester United. Van Persie sørgede for 3 point.

Tidligere på dagen trak Manchester United det længste strå i derbyet mod Manchester City, så Arsenal var tvunget til at tage alle 3 point i hjemmekampen mod Wolves. Det blev dog heller ikke noget problem. Især ikke med en hollænder i topform.

Fabregas fandt efter et kvarter Robin Van Persie i feltet og hollænderen flugtede på fremragende vis bolden i nettet bag en chanceløs Wayne Hennessey.

Ligeså chanceløs var waliseren igen i anden halvleg, hvor Van Persie igen var i afslutterens rolle. Et aflevering fra Walcott blev køligt omsat til et 2-0 mål.

Wengers mandskab holder altså snor i Manchester United og er således stadig 4 point efter de røde djævle.