Premier League

Wenger tosset på dommeren

Arsene Wenger var ikke tilfreds med dommeren i dagens kamp mod Sunderland

Arsenal forspildte i dag chancen for at seriøst ind på Manchester United i toppen af Premier League. Hjemme på Emirates blev det kun 0-0 mod Sunderland, men ifølge manager Arsene Wenger var der andre end Arsenal- og Sunderland-spillerne at bebrejde for det - dommeren.

Franskmanden var utilfreds med to situationer mod slutningen, hvor Andrei Arshavin først blev skubbet i ryggen i feltet og efterfølgende dømt offside på en friløber, som han efterfølgende scorede på.

- Han blev skubbet, selvfølgelig blev han skubbet. Man ser de straffespark, vi fik imod os i Newcastle, og de her straffespark, som ikke bliver dømt. Vi må ignorere det og fortsætte med at kæmpe. Men det er meget skuffende og ikke acceptabelt, siger Wenger til

Sky Sports.