La Liga

Barcelona smadrede Almeria i pokalen

Det ligner en pokalfinale for Barcelona, selvom de skal til Almeria og spille en returkamp. Barcelona vandt nemlig første kamp med 5-0.

Tidligere på aften slog Real Madrid Sevilla i semifinalen i Copa del Rey på udebane med 1-0. I den anden semifinale tog Barcelona med Messi på holdet imod Almeria. Og Almeria skulle få det svært.

Allerede efter 16 minutter stod det 3-0 til Barcelona, på mål af to gange Messi og et mål af David Villa. På de to første mål så Almeria-målmand, Esteban, meget uheldig ud, da bolden ved første mål hoppede over hans hænderne, mens bolden røg under hans arme ved mål nummer to.

Pedro øgede til 4-0 efter 31 minutters spil, og hvis ikke kampen allerede var afgjort efter Barcas andet og tredje mål, så var kampen afgjort nu.

I anden halvleg fortsatte Barcelonas spilovertag, men der kom ingen scoringer før allersidste minut af den ordinære tid. Seydou Keita scorede til slutresultatet 5-0 på Messis oplæg.

Dermed er Barcelona så godt som sikker på at gå videre til Copa del Rey-finalen.

Sejren betyder, at Barcelona efter alt af dømme stiller op med et rent reservehold, når Almeria byder velkommen til returopgøret.