La Liga

Benzema: Det bliver krig

Real Madrids Karim Benzema forudser en hprd kamp mos sine tidligere holdkammerater fra Lyon onsdag aften

Real Madrid slap fra Lyon i det første Champions League-møde med 1-1, og onsdag aften skal arbejdet gøres færdigt og dermed sikre Real Madrid den første plads i CL-kvartfinalerne i syv år

Karim Benzema scorede madrilenernes mål i det første opgør og forudser en svær opgave mod sine gamle holdkammerater.

- Selvfølgelig har jeg mange venner (i Lyon, red), men på banen bliver det ren krig, siger den franske angriber til den spanske avis Marca.

Efter en svær periode i Real Madrid er han blomstret gevaldigt op i fraværet af Gonzalo Higuain, der tidligere på sæsonen blev langtidsskadet. Alene i de seneste tre ligakampe har han scoret seks mål, og han ser sig selv som meget stærkere mentalt end i det første møde med Lyon 22. februar.

- Jeg er mere komplet nu. Madrid er på et andet niveau, det er et andet mesterskabs-race, ikke som i Frankrig.

Lyon har tidligere sendt netop Real Madrid ud af Champions League - senest sidste år, hvor franskmændene vandt det første opgør med 1-0 for siden at klare 1-1 i Madrid.

- Det var meget vigtigt at score i Lyon. Vi kan ikke kalde det for en kæmpe fordel, men det er altid godt at have en uafgjort med fra første kamp.

Hvem vinder kampen og sikrer sig billetten til kvartfinalen? Find ud af det på tipsbladet.dk, hvor du kan følge kampen LIVE