La Liga

Racing Santander fik nok

Den spanske klub har fyret sin træner efter en dårlig sæsonstart.

En placering som nummer 17 og kun en enkelt sejr var et for ringe udbytte i sæsonen første 10 kampe for Racing Santander, der i dag har fyret træner Juan
Carlos Mandia.

- De resultater vi havde håbet på er ikke kommet og vi tager denne beslutning, mens vi stadig kan redde sæsonen, lyder det fra præsident Francisco Pernia på klubbens hjemmeside.

Derved nåede Mandia kun at være fem måneder i klubben. Han tiltrådte i juni efter et ophold i den næstbedste række hos Hercules. Indtil en ny træner er fundet vil Juanjo Gonzalez stå i spidsen for klubben.