La Liga

Torres rådgiver Fabregas om klubskifte

Fernando Torres trækker på egne erfaringer fra sine klubskifter, når han advarer Cesc Fabregas om, at det kan blive svært for ham at forlade Arsenal til fordel for Barcelona.

Cesc Fabregas rygtes til Barcelona, som han er blevet det så mange gange før. Og mens Barca-stjernen Xavi er gået ind i kampen for at tale Fabregas væk fra Arsenal, så advarer en anden landsmand Cesc Fabregas mod at tro, at et skifte er lutter lagkage.

Fernando Torres har selv prøvet at skifte først Atletico Madrid ud med Liverpool og senere videre til Chelsea, hvor han endnu ikke er slået igennem - en stor prislap til trods. Torres advarer Fabregas mod, at han kan blive lagt for had af Arsenals supportere.

- Alle har deres egen historie, men som jeg har hort det, så er Cesc taknemmelig overfor Wenger og Arsenal. I sidste ende, er du alene, hvis du skifter. Fodbold er meget hyklerisk på det område. Men du bliver nødt til at give dig selv chancen for at tage skridtet, siger Fernando Torres til

Daily Mail

og fortsætter:

- Hvis du er heldig, så vil din klub hjælpe dig. Det skete for mig i Ateltico Madrid. Jeg kendte folk i Ateltico og havde gode personlige relationer. Men i Liverpool var der problemer. Javier Mascherano gjorde mange gode ting for Liverpool, men de behandlede ham ikke godt, da han smuttede. Det er en kompliceret situation, når du forlader en klub, men fodboldspillere vil altid flytte sig fremad i jagten på det, der er bedre, for vi har kun otte eller 10 gåde år, siger Fernando Torres.

Barcelona-præsident Sandro Rossell har udtalt, at han ikke vil sprænge banken for at få Cesc Fabregas til sommer. Arsenal menes at kræve næsten 400 millioner kroner for ham.