Superliga

Andreas Laudrup med mentaltrænere

FC Nordsjællands Laudrup arbejder hårdt med det mentale, og tre mentaltrænere har styrket spilleren, som er blevet mindre genert.

Den unge Andreas Laudrup, der i sommers tog et skridt op ad karrierestigen, da han skiftede fra Lyngby til FC Nordsjælland, og nu klar til at arbejde med en af sine største svagheder, nemlig sin mentalitet.

- Jeg har været meget bevidst om det mentale. Derfor har jeg haft tre mentaltrænere, som har arbejdet på to lidt forskellige måder, men hver især bidrager med en hel masse. Det mentale er altafgørende i fodbold og specielt for en ung fyr som mig, der har lidt at leve op til, siger Andreas Laudrup til sporten.dk.

- Alle mentaltrænerne har spurgt mig, hvad jeg ville arbejde med. Det har været synligheden og min generthed både på og udenfor banen, som har været en hæmsko for mig. Jeg har arbejdet med det, og det kan stadig blive bedre. De seneste par kampe har jeg vist, at det også er blevet bedre. Jeg er blevet mere boldsøgende, mere moden og vil have bolden mere, siger Laudrup, der i dag rejser med U/21 landsholdet til Californien.