Superliga

De danske talenter forsvinder

For mange danske fodboldtalenter får aldrig et gennembrud på grund af en forkert fødselsdato.

Mange fodboldtalenter får lov at forsvinde ud i ingenting, da de aldrig bliver opdaget. Grunden er, at klubberne overser
spillernes potentiale, fordi forskellen på drengenes fysiske udvikling
er stor i de tidligste årgange.

Mere end halvdelen
af de danske spillere, der i 2009 har været udtaget til Danmarks
forskellige U/landshold i kalenderens tre første måneder.

- Vi er tilbøjelige til at forveksle tidlig
fysisk modenhed med talent. Men det er nemt at få succes i starten,
hvis man er tidligt fysisk modnet, siger U/21-landstræner Keld
Bordinggaard i følge borsen.dk.

En undersøgelse viser, at 50 procent af talentmassen i dansk fodbold kan gå tabt på grund af den skæve udvælgelse.

- Når vi vælger vores landshold, så er der næsten kun første og andet
kvartal at vælge fra, fordi alle de andre er holdt op, lyder det fra
Bordinggaard, der peger på, at det truer med at blive en ond cirkel, at
de tidligt fødte går hele vejen:

- De bliver tilbudt ekstra
træning, hvor træningen er ekstra god. Når man peger et talent ud i en
tidlig alder, så holder det ofte stik, fordi mange af de andre holder
op efter en dårlig oplevelse. Det bliver en selvopfyldende profeti, lyder det fra Keld Bordingaard.