Superliga

Frem afviser alligevel Onyszko

Formanden for bestyrelsen i Boldklubben Frem var lidt for hurtigt fremme med at byde den kontroversielle målmand Arek Onyszko velkommen i klubben.

Bestyrelsesformand i Boldklubben Frem, Peter Hornbæk er i MetroXpress citeret for, at han ikke vil have noget i mod at hente den fyrede målmand Arek Onyszko til klubben.

Nu har ordlyden hos Peter Hornbæk fået en anden lyd

- I går kendte jeg ikke mandens holdninger, men nu har jeg læst dem citeret, og jeg vil ikke have at Boldklubben Frem bliver kædet sammen med Onyszkos holdninger, siger Peter Hornbæk til DR Nyheder og understreger, at målmandens holdninger ikke er i overensstemmelse med den moral, Frem gerne vil signalere overfor klubbens unge.

Læs også: Frem byder Onyszko velkommen