Øjnene flakkede småtræt rundt i lokalet, da hovedparten af de obligatoriske interviews med pressen i en samlet flok endelig var overstået i aftes.
Men smilet var af flere grunde intakt hos Martin Jørgensen, som måtte bane sig vej gennem en kødrand af glade mennesker gennem Café Break ved NRGi Park - lidt i stil med en bokser på vej op mod ringen til sit livs dyst.
Modstandere skulle man dog lede længe efter i mængden af Martin Jørgensen-beundrere.
- Jeg er utrolig glad for den her modtagelse. Det viser, at folk trods alt ikke er helt ligeglad med en gammel dreng som mig. Det er så lang tid, at jeg har spillet her, og jeg er jo næsten gammel nok til at spille sammen med Jan Schouby, sagde Martin Jørgensen til tipsbladet.dk med henvisning til Århus Stiftstidendes sportsredaktør, som selv er tidligere fodboldspiller, og i dag 38 år.
Men Martin Jørgensen havde også overskud til nogle bemærkninger om en af de spillere, han kommer på hold med i AGF nu, og allerede er holdkammerat med på landsholdet. Nemlig Jakob Poulsen.
- Jeg er glad for, at Jakob er blevet i AGF. Vi har snakket sammen på landsholdet før om, at det kunne sjovt at spille sammen i AGF, og der er da udsigt til, at vi får en stærk midtbane i AGF nu.
Jakob Poulsen havde mulighed for at tage i modsat retning af Martin Jørgensen til den italienske Serie A, men valgte som bekendt at takke nej til Lazio.
Det forstår Martin Jørgensen godt, selvom han selv har været glad for at være i italiensk fodbold i mange år.
- Det er sportsligt godt for AGF, at Jakob Poulsen bliver. Klubben er måske ikke så glad for, at Jakob sagde nej til Lazio, af økonomiske grunde, men jeg forstår ham godt, og hvis han havde spurgt mig til råds, ville jeg have rådet ham til akkurat det samme.
- Rom er bare en svær fodboldby at spille i. Spillerne får hård kritik, og der er ingen ro for træneren til at bygge noget op.
- Lige nu er Lazio oven i købet i krise og ligger næsten lige over stregen. Det gør kun presset endnu større, og i den situation risikerede Jakob at ryge ind og ud af holdet, mener Martin Jørgensen.
