Lumb: Ikke urealistisk med 9 point
AGF skal møde AaB, Brøndby og Esbjerg i de sidste kampe, og det skal gerne
resultere i mindst 6 point, siger århusianernes venstreback Michael
Lumb.
- Vi går naturligvis efter ni point i de tre kampe og det er heller ikke
urealistisk, men jeg vil være tilfreds, hvis vi får 6-7 point med,
siger Michael Lumb til Århus Stiftstidende.
- Det vil betyde, at vi stadig hænger på i toppen og derudover vil det
styrke os rent mentalt, hvis vi kan gå på ferie efter at have besejret
flere af topholdene.
AGF har blot fået fem point i de sidste otte kampe, men spillet har været til mere. Aab ligger nummer seks med et point mere end AGF, så en sejr vil bringe århusianerne et skridt frem i tabellen.