Superliga

Ny AaB-trøje fanget i tolden

AaB's længe vente trøje er fanget i den tyske told. Adidas beklager og kompenserer.

AaB-fans må i endnu en uge døje med den 'falske' spillertrøje uden de karakteristiske bolsjestriber. Den nye og mere klassiske trøje bliver nemlig forsinket.

- Vi beklager naturligvis forsinkelsen, der skyldes forhalinger i tolden til Tyskland, hvorfra trøjen skal videresendes til Danmark, forklarer Sports Marketing Manager i adidas Kenneth Kragelund til aabsport.dk

- Heldigvis vil trøjen være klar på hylderne hos AaB Shoppen mandag den 14. december, så alle rød-hvid stribede julegaver nok skal finde vej inden juleaften, ligesom alle der har forudbestilt trøjen senest 7. december får en gratis adidas-fodbold som et plaster på såret.

AaB's hvide og blå spillertrøjer blev brugt i denne halvsæson, da Adidas ikke kun nå at designe og producere én med striber, inden sæsonstart i juli.