Superliga

Peter Utaka tæt på klubskifte

Tipsbladet.dk erfarer, at ligatopscorer Peter Utaka er tæt på et klubskifte, der forventes afsluttet indenfor få dage.

Peter Utaka har i flere måneder været et varmt navn rundt i Europa. Der har været forskellige henvendelser angående en transfer, men OB's prisskilt på 30 millioner for Utaka har skræmt potentielle købere væk. Nu tyder noget dog på, at der alligevel er kommet en klub, der er parat til at møde OB's krav.

Tipsbladet.dk erfarer således, at Peter Utaka er tæt på et skifte til en udenlandsk klub. Forhandlingerne er i den afsluttende fase, og skiftet kan således komme i stand i løbet af få dage, og inden transfervinduet lukker mandag.

Afgangen af Peter Utaka vil betyde, at Rajko Lekic kommer til at føre topscorerlisten med 10 scoringer. Morten 'Duncan' Rasmussen skiftede i går til skotske Celtic.

Tipsbladet.dk har talt med OB's sportsdirktør Kim Brink, som ikke ønsker at forholde sig til historien.

LÆS OGSÅ: Utaka vil til England