Superliga

Poulsen: Jeg ved virkelig ingenting

Først røg Nando Rafael, så Michael Lumb – er Jakob Poulsen den næste? Hovedpersonen selv har let ved at svare på spørgsmålet.

Efter Michael Lumbs overraskende skifte til Zenit Skt. Petersborg og Nando Rafaels udleje til Ausburg er Jakob Poulsen det helt store salgsobjekt i AGF. Den dygtige midtbanespiller kan dog ikke løfte sløret for sin egen fremtid - simpelthen fordi han ikke ved det.

- Jeg ved virkelig ingenting, så det er egentlig let at svare på, siger Jakob Poulsen, da tipsbladet.dk - som så mange andre - spørger til hans fremtid.

Poulsen blev sidste år kåret som årets SAS Liga-spiller og fik sit store gennembrud på landsholdet. Det skabte angiveligt interesse fra blandt andre tyske 1. FC Köln og franske Paris Saint-Germain, men endnu er Poulsen at finde i Århus, hvor de fleste med et hvidt hjerte uden tvivl gerne ser, han bliver.

Læs også: AGF-træner: Bedst hvis klubben får penge