Superliga

Randers får hjælp af nisserne

Nissehuer på Essex Park skal hjælpe Randers i skæbnekampen mod Sønderjyske.

Fangruppen 'Randers FC Frie Fans' forsøger at stable en specielt form for hjælp på benene 1. søndag i advent, hvor Randes FC død og pine skal vinde hjemmekampen mod Sønderjyske for at bevare en anelse tro på, at det lader sig gøre, at klare sig fri af den katastrofale situation klubben er havnet i med bare fire point for 16 kampe.

Fangruppe mener at have indgået en aftale med nisserne om at hjælpe Randers FC. Jo flere Randers-fans, der møder op med en nissehue på hovedet, jo mere nissekraft vil der blive lagt over på hjemmeholdet.

- Skal vi vinde den her afgørende kamp, så er min opfordring til alle Randers-fans: På med nissehuen, og så ellers møde op med godt julehumør, siger fangruppens talsmand Pixi.

Fangrupooen oplyser samtidig, at aftalen med nisserne har kostet en del juleøl og risengrød.