Superliga

Sven-Göran Eriksson er ikke opgivet

Det svenske fodboldforbund vil undersøge, om Sven Göran Eriksson vil være klar til lønmæssigt at tilpasse sig forholdene for en svensk landstræner.

Sven-Göran Eriksson var vel et af de første navne, som dukkede op, da Lars Lagerbäck offentliggjorde sin afsked med det svenske landshold.

Den nuværende sportsdirektør i Notts County har dog via sine tidligere topjobs som landstræner i både Mexico, England og en manager-tjans i Manchester City oparbejdet et lønkrav, der slet ikke er måleligt med, hvad det svenske fodboldforbund kan tilbyde. Derfor har flere eksperter regnet med, at Sven-Göran Eriksson ikke længere er blandt de varmeste kandidater til jobbet.

Men fodboldforbundets formand Lars-Åke lagrell har ikke droppet tanken om Eriksson i landstrænerjobbet. Men fodboldforbundets formand Lars-Åke Lagrell har ikke droppet tanken om Eriksson i landstrænerjobbet.

- Måske er han parat til at tilpasse sig det svenske lønniveau og komme tilbage til Sverige, siger Lagrell til tv-programmet Laul Calling

Fodboldbossen understreger i interviewet, at fodboldforbundet ikke har pengene til at matche de lønninger Eriksson har været vant til i sine seneste jobs, og udtrykker håb for, at lønposens størrelse ikke længere er så vigtig som tidligere for Sven-Göran Eriksson.